fbpx

At rejse med Utopia

Hvad kan du forvente, når du rejser med Utopia

På Utopia får du en rejseoplevelse ud over det sædvanlige. Du får mulighed for at opleve verden fra sø-siden og blive en del af det eventyr som mange må nøjes med at drømme om, eller se på TV. Vores mål er ganske enkelt, at give dig muligheden for at opleve eventyret, uden alt bøvlet

Vi kender områderne rigtig godt, og ved hvad der er af muligheder for spændende oplevelser over og under havoverfladen, men da vi kun er 8 gæster ombord, giver det os samtidig mulighed for at tilpasse turen til dine ønsker, så vi kan prioritere de oplevelser som betyder mest for dig.

Du kommer til at rejse i en afslappet og uformel stemning, og kommer til at opleve de fjerne områder af kloden som normalt er lukket for turister. Vi kommer til at dykke i de smukkeste omgivelser, besøge paradis ø’er og jungler, møde små landsbyer og lokale stammefolk, og opleve en natur og kultur, som er så meget anderledes end det vi kender hjemmefra. 

Hvad kan du opleve i Indonesien og Filippinerne

Det er absolut ikke tilfældigt at vi har valgt at ligge ruten i denne del af verden. Naturen er noget helt for sig selv, og ved at rejse på båd, får du kombinationen af smukke strande, idylliske paradis ø’er, krystalblåt vand og friheden til at rejse fra sted til sted uden at være afhængig af bus, tog og fly. Samtidig giver en bådrejse mulighed for at komme de steder hen, som normalt ikke er tilgængelige for turister. Vi oplever en helt utrolig venlighed og imødekommenhed fra lokalbefolkningen når vi tager på land, hvilket også er en af grundende til at dette er et fantastisk område at rejse i. Du bliver inviteret indenfor og får et ægte og autentisk indblik i, hvordan hverdagen er i et lille lolalt samfund på en ø, og i de dybe jungler, hvor en stresset dansk hverdag virkelig bliver sat i perspektiv.

Dykning i Indonesien og Filippinerne

Området ved Indonesien, Filippinerne og Malaysia kaldes i dykkerkredse for Koral-trekanten, og er kendt for at have nogle af de bedste dykker områder i verden. Undervands-livet i dette område er stadig velbevaret, og når vi dykker ned under havoverfladen kan du glæde dig til at opleve farvestrålende koraler i alle farver og former. Også dyrelivet er noget helt for sig selv, med fantastisk flotte fisk i alle farver og størrelser, og selvfølgelig det som mange drømmer om – masser af forskellige hajer, gigantiske hvalhajer, manta rays med et vingefang på flere meter, delfiner og andre helt fantastiske skabninger. Mange af de dykkerspots vi besøger på vores ture, er nogen vi selv har fundet på vores mange rejser, og som ikke er kendt af offentligheden, hvilket også betyder at naturen oftest er helt uspoleret, og vi har området for os selv.

Undervejs på ruten kommer vi til at dykke med alverdens dyr, besøge spændende skibsvrag, udforske underjordiske grotter, termiske ferskvandssøer, og opleve spændende natdyk hvor du kan se undervandslivet fra en helt anden side. Med eget dykkerudstyr og luftkompressor ombord, har vi friheden til at sejle lige hvor hen vi vil, og dykke så meget vi har lyst til. 

Savner du svar på noget?

Udfyld her, så får du et helt uforpligtende opkald fra en af kaptajnerne, som kan svare på det meste.

Vind rejsegavekort

Få spændende indslag fra båden, inspiration fra rejse-bloggen og invitationer til kurser og arrangementer.

Vi trækker desuden lod blandt alle nye tilmeldte om et rejsegavekort på 1.000,- hver 2. måned.