fbpx

Dykning

Tag udstyret på, og lad dig langsomt glide ned under havoverfladen. For en stund er verden ovenfor sat på pause, og hverdagens udfordringer forsvundet.
Under havoverfladen gemmer sig en helt ny verden, som er svær at forstå for de som aldrig har oplevet den.
På Utopia, lever og ånder vi for dykning og vi elsker at indvie nye dykkere i denne helt særlige “klub”.

Dykning med Utopia

Ombord har vi dykkerudstyr til alle, og kompressor så vi selv kan fylde luft i flaskerne. Det giver os mulighed for at lave mange dyk på en dag, når vi er i de bedste områder. Vi kender områderne rigtig godt efter mange års sejlads, og mange af de dykker-spots vi besøger, er nogen vi selv har opdaget, og som endnu ikke er offentligt kendt i “dykker-verdenen”.

Indonesien og Filippinerne, har nogle af verdens bedste dykkerområder. Her har du mulighed for at få de helt sjældne oplevelser, med enorme hvalhajer, store manta-rays, hajer, skildpadder og naturligvis tusinder af forskellige farvestrålende fisk og koraler.

Tag dit certifikat ombord

Hvad end du er nybegynder eller erfaren dykker som ønsker at tage næste skridt, så kan du gøre det ombord. Alt teorien kan du klare hjemmefra i dit eget tempo, så når du ankommer til Utopia, er du klar til at hoppe i vandet. Vi tager tingene i et tempo hvor alle kan være med.

Vragdyk

Vi udnytter altid muligheden for at udforske de spændende vrag som findes på bunden af havet. Det er en fantastiske fornemmelse at træde ind tidslommen, og svømme lydløst gennem skibet, mens man forestiller sig hvordan mandskabet en gang har boet og arbejdet ombord. Vi kommer forbi mange vrag på ruten, bl.a. fra 2. verdenskrig.

Hule-dyk

Hule-dyk føjer endnu en dimention til eventyret. Det giver en ægte følelse af eventyr, når man tager sin lygte frem, og udforsker en mørk grotte. Har du let til klaustrofobi, kan du nøjes med at lyse ind, og se hvad der lever indenfor åbningen.

Savner du svar på noget?

Udfyld her, så får du et helt uforpligtende opkald fra en af kaptajnerne, som kan svare på det meste.

Vind rejsegavekort

Få spændende indslag fra båden, inspiration fra rejse-bloggen og invitationer til kurser og arrangementer.

Vi trækker desuden lod blandt alle nye tilmeldte om et rejsegavekort på 1.000,- hver 2. måned.