FAQ - Utopia Adventure

FAQ

At rejse med Utopia

Du betaler køjepengene på 250,- pr. dag, som dækker dit ophold på båden. Udgiften til mad og brændstof deler vi.

Ja. Du får din egen køje i et delt dobbeltværelse. Hvis man ønsker lidt adspredelse, er der til tider mulighed for at tage en overnatning på land, ligesom at vi har telte og underlag med ombord, hvis man vil prøve at overnatte i naturen eller på en tropestrand. 

Slet ikke. Det er frivilligt om man vil være med til at sejle båden eller blot nyde udsigten. Hvis du vil med ud og dykke, kan du tage dit certifikat ombord, eller inden afrejse.

Når vi sejler rundt på togterne gør vi meget ud af få det unikke oplevelser, som man kun kan opleve når man sejler. Vi bruger altid god tid på dykning, men det er også vigtigt for os at lave ekspeditioner inde på land, hvor vi bl.a. møder lokalsamfund, hiker rundt i jungler for at finde vandfald, eller måske tager en rolig eftermiddag på en sand paradisstrand. Mulighederne er mange, og vi forsøger altid at finde en god balance i aktiviteter inden for dykning, natur og kultur.

Livet ombord

Vi hjælpes ad ombord med at købe proviant til turene, og så skiftes vi til at lave mad. Vi har watermaker ombord, som kan lave rent drikkevand, hvilket gør at vi ikke er afhængige af at skulle på land så ofte.

Vi bruger altid vores viden og erfaring fra de områder, vi sejler i, til at komme med forslag til aktiviter på båden, i vandet og på land. Det er dog altid op til jer som passagerer, hvad I har lyst til at opleve og deltage i. Vi skaber rammerne for et eventyr, men det er op til jer at tage imod det.

Hvis du har allergier overfor bestemte madvarer, eller ting du af den ene eller anden grund ikke kan spise, må du gerne fortælle os det allerede inden afrejse. At proviantere på rejsen er ikke som at handle i Bilka, så vi kan ikke altid vide hvilke madvarer der er mulighed for at købe, men normalt er det muligt at lave mad så der er noget for alle.

Den billigste løsning er at købe et lokalt simkort med data når man lander, med mindre man har udenlandsdata i sit danske abonnement. Da vi sejler i mange forskellige områder, er mobildækningen meget svingende, men vi har oftest signal nok til at man kan bruge e-mail/facebook, når man vil sende et hilsen hjem.

Vi som er fællesskab, og deles ad om de store oplevelser og eventyr. Samtidig deles vi også om pligterne ombord når det kommer til rengøring og vedligeholdelse af båden. Det kræver lidt arbejde at holde en båd sejlende, men vi plejer at gøre det hyggeligt, og få de mindre sjove opgaver klaret hurtigt i fællesskab, så vi kan nyde rejsen på en ren og velfungerende båd.

Hygiejne er vigtigt – specielt i varmt, tropisk klima. Vi stiller sengetøj og håndklæder til rådighed, og vasker dette jævnligt. Da vi har begrænset ferskvand ombord, bader man oftest ved at tage en dukkert i havet, hvor man kan vaske sig med sæbe, og derefter skylle sig af med ferskvand. Fra tid til anden, er der ligeledes mulighed for et tage et “rigtigt brusebad” ombord.

Katamaranbåde er som udgangspunkt mere stabile og rolige i vandet end almindelige både, hvilket nedsætter risikoen for søsyge. Vi anbefaler dog altid at man tager noget forebyggende medicin med hjemmefra, da det er utroligt ærgerligt at få ødelagt sin tur pga. søsyge. Der vil altid være en risiko for dårligt vejr og uroligt vand.

Vejret er vi aldrig herre over, så selvom at vi i fællesskab er blevet enige om en rute, kan det blive besluttet at ændre den undervejs, hvis kaptajnen vurderer at det er nødvendigt.
Hvis du synes at sejlads er spændende, er der rig mulighed for at lære hvordan man planlægger en sejlads ud fra vind og vejrforhold, ser på søkort, og hvordan man sejler båden.

Rygning er tilladt, men kun på badeplatformen hvor man ikke er til gene for andre ombord. Det er en skøn oplevelse at få en sundowner (eftermiddagsdrink) ombord og nyde solnedgangen. Alkohol er kun tilladt hvis man ikke skal ud og dykke mere den dag.

Sikkerhed er en top-prioritet på vandet. Alle nye gaster ombord på Utopia får en udførlig sikkerhedsgennemgang ved ankomst på båden, eller forud for en særligt krævende- eller natsejlads.

Praktisk information

Det kan du sagtens! På langt de fleste togter har vi gæster, som rejser alene, og vi gør meget ud af at “matche” folk, så du ikke kommer til at dele kahyt med en person, du ikke er tryg ved. Vi har også en kahyt, som egner sig til solo-rejsende, som gerne vil betale lidt ekstra for at have sin egen kahyt.

Af sikkerhedsmæssige årsager, kræver vi at du selv tegner en rejseforsikring hjemmefra når du rejser med os. Husk at sikre dig, at den dækker dykkerrelaterede ulykker, hvis du har planer om at dykke med os på din rejse.

Du skal selv sørge for fly/transport til og fra destinationen. Vi anbefaler at bruge Momondo, eller anden prissammenligningstjeneste til at finde de bedste priser.

Da noget flytrafik stadig er påvirket af Corona, sejler vi for tiden lokalt i Raja Ampat, så du har mulighed for at købe en returbillet og tage ud og hjem fra samme lufthavn. Og bare rolig – der er MERE end rigeligt at opleve til flere måneders rejse i Raja Ampat, som er noget af det tætteste man kommer på uspoleret paradis.

Som udgangspunkt kan vi ikke love noget, men vi er dog jævnligt forbi land for at proviantere, og der vil derfor ofte være mulighed for at stige af/på  båden udenfor de normale datoer, hvis der skulle opstå et behov herfor.

Reglerne er individuelle fra land til land, og ændrer sig jævnligt. Samtidig kan det have betydning om du har rejst i landet før, om du ankommer direkte fra Danmark osv. Det er altid dit eget ansvar at sørge for at dit visum er i orden inden indrejse, og vi anbefaler at man søger information på nettet, og evt. kontakter landets ambassade i Danmark og spørger til råds.

Ligesom med visum reglerne, er det forskelligt fra person til person, alt efter hvor på ruten du skal sejle med, og hvad du har af vacciner i forvejen. Vi anbefaler altid at du tager kontakt til en klinik, som tilbyder rejsevaccinationer, og følger deres vejledning. Husk at være ude i god tid, da nogle vacciner skal gives af flere omgange, med uger imellem hver vaccine.

På de mange små øer, vi besøger undervejs, er det kun muligt at bruge kontanter eller at bytte sig til varer i de små lokalsamfund. Det er som udgangspunkt en god ide at have lidt kontanter med hjemmefra, men normalt er det ikke et problem at hæve når man lander, hvis man bare har kreditkort med.

Hvis du af den ene eller anden grund bliver forhindret i at tage afsted, tilbyder vi kun at refundere din rejse såfremt vi kan finde en anden passager til din køjeplads. Der fratrækkes et administrationsgebyr på 2500 kr.

Det er vigtigt at du pakker i en “blød” taske, som kan foldes sammen, da vi har begrænset plads ombord og derfor ikke har plads til tomme kufferter. Du behøver ikke at pakke varmt tøj.

Der er lagner, sengetøj og håndklæder ombord.

Kontakt

Utopia Adventure

icon_phoneCreated with Sketch.

Skriv til os / Ring mig op

Udfyld formularen, så vender kaptajn Morten eller Julien tilbage til dig så hurtigt vi kan.

* skal udfyldes